Lørdag den 10. oktober udsætter Holsted og Brørup Bibliotek et spor af troldefigurer i Tirslund Plantage.
Alle er velkomne til at se hvor mange trolde de kan finde. Lad venligst troldene blive på deres pladser, så alle kan få oplevelsen af at se dem. Du kan evt. selv udsætte dine egne trolde.
150 stentrolde udsættes på en rute i plantagen med udgangspunkt fra Tirslundstenen.
Ruten offentliggøres først lørdag den 10. oktober kl. 11.00 ved et arrangement i plantagen. Kort og yderligere informationer kan samtidig findes på troldeturen.blogspot.com.
Alle troldene er lavet af børnehavebørn ved arrangementer i den forløbne uge på de to biblioteker. Alle børn har lavet to trolde. Den ene til tage med hjem, mens den anden benyttes til troldejagten.
Troldeværkstedet og hele projektet gennemføres af de to biblioteker i samarbejde med Lis Werenberg.
Ved arrangementet ved Tirslundstenen den 10. oktober fortælles der troldehistorier og der serveres troldemad. En større overraskelse kan også forventes.
Særligt indbudte er selvfølgelig de deltagende børnehavebørn og deres familier, men alle andre er også velkomne til at kigge forbi.
Bibliotekerne opstiller alle troldene helt indtil den 20. november. Så i hele den periode kan alle børn og voksne gå på troldejagt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar