Tirslundstenen
Tirslundstenen er Danmarks næststørste sten og en vandreblok fra istiden. Den er ca. 16 meter i omkreds og godt 3,5
meter høj. Tirslundstenen blev fredet i 1832. I oldtiden var stenen centrum for egnens gudedyrkelse. Tirs er det
hedenske navn for guden Tyr. Der er knyttet mange sagn til Tirslundstenen.
I Vorbasse boede en trold, som havde set sig gal på Føvling Kirke og ville knuse den. Han fandt derfor den
kæmpestore sten og ville kaste den mod kirken. Men der er temmelig langt fra Vorbasse til Føvling selvom det var
en kæmpetrold. Lige da han skulle til at kaste stenen kom troldens bror og fortalte at deres bedstemor var død og
de skulle have en stor arv. Trolden blev glad, men mistede samtidig koncentrationen, så stenkastet ikke fik den
nødvendige kraft. Derfor havnede stenen i Tirslund kun godt halvvejs mod Føvling.
I en anden udgave var det kæmpen der havde bygget Føvling Kirke, der blev vred over at Brørup Kirke var blevet
bygget. Han tog en stor sten og kastede den mod Brørup kirketårn og ramte, hvorefter stenen fløj tilbage og ramte
Føvling kirkes tårn og derpå atter mod nord, hvor den faldt ned ved Tirslund.
Harald Blåtand udså sig senere stenen som gravmæle for sin mor, dronning Thyra. Han bestilte en flytning af stenen
fra Vesterhavet til Jelling, men det voldte store problemer, da den var for tung. Der blev lavet en jernslæde til at
bære stenen, men troldene og kæmperne, der skulle trække den kørte fast i Tirslund. Så stenen blev stående hvor
den står nu og det siges at jernslæden stadig befinder sig under stenen. Mange har også ment at der findes en stor
skat under stenen, men ingen har fået gravet noget frem.
Tirslund Plantage
Plantagen er ca. 50 hektar blandet løv- og nåleskov. En stor del af skoven er genplantet efter orkanen i 1999.
Plantagen ejes af Tirslund Plantage A/S (som blev stiftet i 1891) og drives af Hedeselskabet. I 1894 kort før han døde
lod Dalgas – Hedeselskabets stifter – opkaste en høj lidt nordøst for Tirslundstenen. På højen findes to
mindesmærker for Hedeselskabet og Dalgas. Ved højen blev der senere indrettet en festplads med talerstol og
tilhørerpladser opmuret af kampesten.